Nu har jeg ikke Tid med dig at spöge,
Du muntre Pige! som til Leeg mig kalder!
Flyv du kun om blandt Roser og Convaller!
Jeg söger Honning i de gamle Böge!
Men vil du mig kun oftere besöge,
Naar Blomsten skiuler sig og Lövet falder,
Da skal et Hyrdeliv fra Guldets Alder
I saligt Samqvem atter vi forsöge!
Nu maa jeg nægte mig din hulde Gave,
Kun ikke dette Kys, som du mig byder
Med disse milde, taarefulde Blikke!
Hvad skulde jeg, du Nectarvante! have
At byde dig som sunde Lædskedrikke,
Om ei jeg sögte Kilden, hvor den flyder?