Sang
til samme.
til samme.
Vær kiært, vær helligt Kiækheds Minde.
Paa faldne Brødres Hvilested!
Erkiendtlig Savnets Taare rinde,
Den vie det til stille Fred!
Her grunde Nordens unge Mand
Paa Konge, Pligt, og Fædreland!
Her nordisk Moder Sønnen lære
Sin skiønne Pligt, sit høie Kald,
For Fædrelandets Vel og Ære
Ei frygte Fare, Saar og Fald,
I Fredens Skiød i Orlogsfærd
At være Fædrelandet værd.
Vee den, vee den, hvem Krig er Hæder!
Hans Lyst er Sværd, og Rov hans Haab.
Han spotter kold, naar Uskyld græder,
Og jubler ved Fortvivltes Raab.
Hans Frydeblus er Stæders Brand,
Han skaber Ørk af Agerland.
Velsignet være Folkets Fader,
Som skiønner Folks og Fredens Værd,
Han offrer ikke Myriader
Til stolt undværligt Ledingsfærd;
Han byder Striden, naar han maa,
For ham, for ham bør Folket staae.
Brænd høit, brænd varigt i vort Norden,
Du Fædrelandets Kierlighed!
Giør Manden kiæk i Slagets Torden,
Og nyttig i den glade Fred!
Vær Borgerkrands hans Løn for Mod,
Usmittet af undværligt Blod!
Th. Thaarup.