Velkommen Høitidsdag i Norden,
Velkommen Fredriks Fødselsdag!
Vi hilse dig i Krigens Torden,
Vi overjuble Vaabenbrag. —
Thi Retfærd staaer ved Thronens Fod,
Den byder Kraft, og Daad, og Mod.
O det er Himlens Røst, som byder
At værne for vort i Fædreland;
Saa freidigt Nordens Mand adlyder;
Ham derfor egner Navn af Mand.
Den vækker i hans Hjerte Mod,
Han offrer Id og Daad og Blod.
O du! som Himlen bød at bære
Det Diadem, du giver Glands,
Dig, Fredrik! dig indviet være
Vort Borgersind, vor Borgerkrands,
Dig vier sønligt Sindelav
Hver Kraft, hver Evne, Himlen gav.
Naar vore trætte Øienlaage
Tillukke sig i Søvnens Favn,
Da Landets Fader! du maa vaage
For alle dine Sønners Gavn.
Thi vil, thi maa vi elske dig!
Frem du vort Held, vær lykkelig!
Byd, Fredens Gud! byd Freden stige
Med Hæderkrands til Norden ned
Byd Krigens vilde Rædsler vige
Sporløse vorde deres Fjed!
Hør Fader sønligt. Hjertes Bøn! —
Giv Fred, giv, Held, giv Fredrik Løn! —