Til Kronprindsesse Caroline
1810
1810
Vaaren daler fra det Høje
Under Livets Jubellyd,
Haabets himmelklare Øie
Tindrer af en stille Fryd,
Deres Blik hinanden møde
Under glade Favnetag,
Reen og skyldfri Morgenrøde
Spaaer en klar og herlig Dag.
Ædleste blandt Nordens Piger,
Dette er din Ungdoms Vaar,
Sandheds høie Stemme siger
Du opfylder, hvad den spaaer.
Kongedatter, Nordens Glæde
— Fredriks og Marias Løn!
Milde Dyders Blomsterkjæde
Gjør en Fyrstekrone skjøn.
O du veed det, o du kjænder
Dydens glæderige Fred;
Thi dit unge, Hjerte brænder
For dens høie Salighed,
Du skal naae den, du skal stige
Ved dens Kraft fra Held til Held;
See! dens Fred skal aldrig vige,
Kongedatter! fra din Sjæl. —
Kongemø! Fyrstinders Hæder
Dette gamle Broderlag —
Signer dig for rene Glæder,
Som du skaber denne Dag.
Denne Jubelsang, som lyder,
Den er tvende Rigers Tolk
Vord, hvor Himlens Godhed byder,
Vord en Moder for et Folk