Thomas Thaarup (1749–1821)

Det glimter i Kimingen, varslende Gny

        Bebuder et Uveir i Norden,

Alt hæver sig langsom den ildsvangre Sky,

        Snart ruller den fjernere Torden.

I see det, Medborgere! høre det grant;

        End kan vel det Uveir bortdrage,

Men ofte til Skade den sorgløse fandt,

        At Veiret kan komme tilbage.

Den Kloge bør tænke paa Feide i Fred,

        Kun Daarerne Varslet kan haane;

Thi bør det hver Hædersmand stande bered,

        Før Uveiret times at graane.

Til Idræt, til Værge med Klogskab og Mod!

        O lader Europa det kjende,

At ingen sig holder til Kampen for god,

        Men hver til at flye for en Fjende.

Og hver, som i Freden vandt Velstand og Guld,

        Og Hjorde, og mangefold Ager,

Han sikre den Broder for Hunger og Kuld,

        Som modig mod Fjenden uddrager.

Til Værge, til Værge mod Trædskhed og Vold,

        For Overmods Trudsel at dæmpe!

Som Bille, og Krabbe, og Lilienskjold,

        Paa Landet og Bølgen vi kjæmpe.

Der vorde da Feide, der vorde da Fred,

        Dog skal det til Hæder os være,

At hver Mand var freidig til begge bered

        For Fædrelands Velfærd og Ære!