Sang ved Mindetalen over P. A. Bernstorff
paa Universitetet
paa Universitetet
den 22 Marts 1798
den 22 Marts 1798
For Talen.
Chor.
Blide Fred! du mild udbreder
Alle Jordens Saligheder,
Velstand følger dine Fjed;
Sandhed straaler, Mørket svinder,
Du med Rosenkjæder binder
Broderfolk til Enighed.
Ak hvi mørkner Veemod Glæder?
Hjertet tænker Bernstorffs Navn,
Viisdom sørger, Folket græder
Han er ei meer!
Saa klage Danmarks Sletter,
Saa lyder Vemods Røst blandt Norges Fjelde!
Den Ædle, som har værnet Nordens Fred,
Han er ei meer! –
Klog, men retfærdig,
Urørt af Trædskheds Smiger,
Ved Overvældens Trudsel uden Frygt,
Stod han, en trofast Ven
Af Konge, Fædreland, og Mennesket.
Sørg, Konge! du har tabt en Mand!
Sørg, Fædreland! see, du har tabt en Ven!
Klag, Menneske!
Klag! du har tabt en Broder!
Engles Samfund i det Høie
Jublende modtog sin Ven;
Vemods taarefulde Øie
Seer hans Støv at smuldre hen.
Lyder, høie Klager! lyder!
O! det er Naturens Røst,
Og den hede Graad, som flyder,
Ak! den giver Trøst.
Hvor saligt er det Liv, til Daad indviet!
Hvor rolig er dets sidste Stund!
See! Døden griber daadfuld Mand
Midt i sin Idræt, nu hans Hjerte brænder
Af hellig Ild for Brødres Gavn.
See hvor den kæmper med hans Manddoms Kraft!
Hvi straaler fra hans næsten brustne Øie
Den stille Sjælens Fred?
En Himmelstemme hvisker til hans Sjæl:
Fryd dig, og haab!
Din korte Prøvetid
Er funden værdig til en evig Løn!
Den Idræts Plante, du knap spire saae,
Skal blomstre, bære Frugt til Glæde,
Og evig skal du skue det.
Chor.
Herre giv os at døe den Retfærdiges Død,
Og Vort Endeligt vorde, som hans.
Efter Talen.
Haab! din Himmelstemme lyder,
Smerten dulmer ved din Røst,
Dine glade Straaler bryder
Mulmet i det bange Bryst.
Mildt du letter Slavens Kjæde,
Venlig tørrer Armods Graad;
Du forjætter evig Glæde
For hver ædel Id og Daad.
O Visdoms Yngling! brænder ei dit Hjerte
Ved Bernstorffs Grav?
O! følg hans Liv, og haab hans Død!
Er det ei Held,
Med mandig Ro at høre Dødens Røst,
Og freidigt følge den med Himlens Haab?
Er det ei stort,
At være Jordens Savn,
Og blot at have vakt erkjendtlig Taare?
Men Dyden ene giver dette Held,
Thi var din Idræt ei at fremme Gavn,
Kun Higen efter tom udvortes Hæder,
Da vige Trøst og Haab langt fra din Sjæl
I Lidelser, i Døden.
Slutnings-Chor.
Straal Visdoms ugrændsede Magt!
Bankundigheds Mørke forsvinde!
Sig Yngling og Manden og Olding forbind
At fremme dit Rige i broderlig Pagt!
See, Dyden, see, fremvirket Gavn
Foreviger Bernstorffs Navn!
Styrk, Haab! styrk den Mødiges Fjed!
Naar tornefuld Bane han træder,
Tilsmil ham et Glimt af de ventende Glæder,
Af Himmelens Fred!