Ved H. K. H. Kronprindsesse Lovisa Augustas og H. H. D. Prinds Fredrik Christians Formæling
den 17 Marts 1786
den 17 Marts 1786
For Talen.
Himlens Haab og Jordens Glæde
Straale fra Guds Throne med,
Ham bekjænde, det er Hæder
Ham adlyde, Sjælens Fred.
Han indviende beskuer
Fyrsten og hans Kongebrud;
Thi de ædle rene Luer,
Tændtes ved hans vise Bud.
Chorette.
Du, som med en Faders Bud,
Manden bandt til sin Mandinde,
Ubegribelige Gud!
Vi med hellig Bæven finde:
Du er dem, dig kalde, nær,
Efter Talen.
Omstraalet af Guds Herlighed,
Stod første Par i Edens Dage
Thi Gud saae fra sin Throne ned
Til Edens Fyrste og hans Mage.
Chorette.
Saa skuer Livets Fader ned
Og kalder Edens Fryd tilbage,
Saa yndig, som den første Brud,
Lovisa staaer i Vaarens Dage,
Og ædel for Naturens Gud,
Gav Haand og Hjerte til sin Mage;
Hans Øje saae til hende hen
Og taus sin Salighed erkjendte,
Men Gud saae ned fra Himmelen,
Og signed Luen, som han tændte.
Chor.
O bryder høie Jubler ud
Fra Nordens glade Millioner,
Thi Støvets Fader, Himlens Gud
Vort Fyrstepar med Glæde kroner.
Dig Jord, og Hav, og Himmel hylder,
Du med din Kjærlighed opfylder
Dit Tempel i den Frommes Bryst;
Du hører, du har hørt vor Røst;
Du har velsignet dem, o Jehovah!
Halleluja!