Grav! som ethvert mit Fodfjed gaaer imøde
Paa tornet Bane gjennem Livets Ørk,
Er bag dit Mulm et Glimt af Morgenrøde,
Hvad eller vorder du mig evig mørk?
Mon da det Lys, min Skabers Viisdom tændte,
Og lod mig see fra Klippens høje Top,
Mon det alene for min Vandring brændte,
At vise, did jeg kommer aldrig op?
O Gud! du sætter Maal for mine Dage,
Er dette Maal den øde mørke Grav?
Vil ved dets Bred Algodhed grum betage
Det Haab om Liv, han til mit Hjerte gav?