Sølvbryllupssang til C. F. Jacobitil Conferentsraad Jacobi og Frueden 28 Julii 1805Velsignet er det glade Minde Af Elskovs svundne Vaar,Naar Vennen favner sin Veninde, Endog med sølvgraa Haar;Thi trofast ÆgtekjærlighedAf ingen Vinter veed.Dem Hymens uopløste Kjæde Er let, som Rosenbaand,Med rolig Sjæl de Sorg og Glæde Modtage Haand i Haand,De dele Fryd i fælles Favn,Og Taalmod ved dens Savn.Saa svunde de henfarne Dage For dig, du elskte Par!Saa vorde hver, du har tilbage, Som hin den bedste var!Saa vorde seent den sidste DagI fælles Favnetag! —