Hymne
Opført i Slotskirken, den 30te Januar 1791
Opført i Slotskirken, den 30te Januar 1791
Gud Jehovah! vi prise dig!
Til dig vort Hjerte hæver sig.
O du! som var, som er, og bliver;
Lyksalighedens runde Giver!
Hvo er, som du, o! Jehovah?
Du er vor Gud! Halleluja!
Ved Glimtet af din Herlighed
Seraphers Chore knæle ned,
Og Evighedens Harmonier, —
Og Himlens Jubler daaner, tier —
Ei Lyd til Stemme aandes ud:
Alt tier og tilbeder Gud!
Gud! Himle zittre for din Magt!
Og Sole svinde for din Pragt:
Og Alt er opfyldt med din Ære;
Dig love alle Himlens Hære,
Og Jord og Havet stemmer i;
Og Alt! og Alt! er Harmoni!
Du vink’de – straalende frembrød
Hver Sol af Mørkets Moderskjød;
Og Verd’ner deres Kreds begyndte.
Det store Alt din Magt forkyndte;
Almægtig er du Jehovah!
Hvo er, som du? Halleluja!
Omstraalet af sin Herlighed
Seer Herren fra sin Trone ned;
Seer trindt om Livets Hære vrimle;
Men Sole, Verdner, Himles Himle,
Hvad ere I for Almagts Aand?
Det Draaben er i Mandens Haand,
Bryd Jord, bryd Himmel vældigt ud!
Syng: Hellig! Hellig! Hellig! Gud!
Du overskuer Jordens Riger,
Seer Tanken, som i Hjertet stiger;
Alt er dig lige stort og nær;
Gud er hos Alt – vor Gud er her!
Knæl Folkets Fyrste ydmygt ned!
For Herrens Aasyn og tilbed!
Gud Jehovah velsigner Kroner:
Gud Jehovah henaander Troner;
O Jordens Gud kom det ihu!
At han er Herren! – Støv er du!
Knæl Folk med Eders Fyrste med
I tillidsfuld Ærbødighed!
Gud Jehovah! du er vor Fader;
Selv, naar du revser, er du Fader!
Men hvo, som lyder dine Bud,
Den, Fader! lønner du, som Gud!
Dit Bud er Fred og Himlens Haab;
Thi hæve sig vort Fryderaab:
Dig Herre vorde Priis og Ære!
Du Sandheds Vei os vilde lære;
Hvo er som du, o Jehovah! /
Vor Fader! Gud! Halleluja!
Alt levende forsamler sig
Og haabende seer op til dig,
Naar du din milde Haand oplader,
Du Ormens og Seraphens Fader!
Din Godhed gryer med hver Dag.
Du mætter alt med Velbehag!
Fra dig gaaer Vaaren yndig ud
At smykke Jorden som en Brud:
For dig det fulde Ar sig bøier;
Dig Høstens Fryderaab ophøjer,
Og mod den mørke Vinters Kuld
Du klæder os med Lammets Uld!
See stolte Fyrster ruste sig,
Og true Undergang og Krig:
Nu Stridens Tordenrøst sig hæver,
Og Hytter falde, Sletten bæver;
I Blodstrøm Aret trædes ned;
Da vinker Gud – og der er Fred!
Orkaner prise dig, o Gud!
Og Tordner buldre: du er Gud!
Naar Havet sig mod Himlen hæver,
SOg Jordens faste Grundvold bæver,
Det er dit Bud, o Jehovah!
Dit Bud er Held – Halleluja.
Sku maadig til vort Samfund ned,
Dpfyld hvert Hjerte med din Fred;
Hør Tvillingrigets Millioner,
Du Herre! som befæster Troner!
Velsign med Lykke Kongens Daad!
Velsign med Visdom Kongens Raad!
Alt Folkets Haab, vor Kongeslægt
Tag Herre! i din Varetægt:
O! lad den aldrig savnet være,
Som skal dit Folk med Held regjere:
Velsign vort Land med Frugtbarhed:
Vort Mod i Krig, vor Flid i Fred.
Alvældes Gud, vi prise dig!
Algodheds Gud, vi takke dig!
Vær Jord et Altar til hans Ære!
Du Himmel al dets Hvelving være!
Alt Livets Haab er Jehovah!
Al Livets Røst Halleluja.