Forandringer
foretagne af Digteren i de senere Udgaver af Høstgildet og Peters Bryllup
foretagne af Digteren i de senere Udgaver af Høstgildet og Peters Bryllup
Det ligger allerede i slige nationale Leilighedsstykkers
Natur, at nogen Forandring med dem maa finde
Sted, naar de vedblive at holde dem paa Skuepladsen,
efter at den Anledning, hvortil de digtedes, er forbi,
om end iøvrigt i de der omhandlede Forhold ingen
Forandring af Betydenhed foregaaer. Dette følte Digteren
med Hensyn til sit i Anledning af vor daværende
Kronprindses Formæling digtede Syngespil Høstgildet,
og foretog i senere Udgaver de i saa Henseende dermed
fornødne, ikke saa overmaade betydelige Forandringer.
En større Forandring blev fornøden, da Aaret 1814
opløste den sekelgamle Forening imellem Danmark og
Norge, saa at ikke mere
Een var vor Konge, og een var vor Ære.
Imidlertid fandt den alderstegne Digter endnu Kraft,
skjøndt med blødende Hjerte at gjøre de herved fornødigede
Forandringer, saavel i dette Stykke, som i Fortsættelsen
Peters Bryllup, paa det vor Skueplads ikke
skulde berøves disse tvende kostelige Hæders- og Helds
Minder fra sine lykkeligste Dage.
Betroet, at besørge Udgaven af min Vens efterladte
Digterværker, har jeg troet det min Pligt, at
lade begge Stykkerne aftrykke saadanne, som Danmarks
gode Genius oprindelig tilsagde ham dem af hans glade
Hjertes Fylde. Da jeg imidlertid indsaae, at hans senere
Forandringer deri ikke kunde eller burde savnes
i Samlingen, har jeg fundet det passeligst at aftrykke
disse bagefter, som forandrede Læsemaader; og heri
anseet det igjen for det rigtigste, at hver Udgaves Varianter
stod for sig.
Varianter i Udgaverne af Høstgildet
fra 1791 og 1800.
fra 1791 og 1800.
Disse tvende Udgaver, hvoraf det første bærer Navn
af andet forandrede Oplag, og det andet, af tredie Oplag,
begge udkomne paa afd. Dir. Schulzes Forlag,
ere aldeles ordlydende eens, og anføres derfor begges
Varianter under eet.
Forved dem begge findes følgende Forerindring:
Ved atter at udgive dette mit første originale Forsøg
i det Dramatiske med de nødvendige Forandringer, aflægger
jeg min Taksigelse til mine Landsmænd for det Bifald
og den Opmuntring, de have givet mig til at gaae
frem paa denne vanskelige Bane. Jeg har nydt den sjældne
Lykke, ved en høitidelig og glædelig Begivenhed, i landligt
Sprog og Sæder at udtrykke en Deel af den ubrødelige,
den varme Troskab og Hengivenhed, der besjæler
to Rigers Folk for det Kongehuus, som de lyde af Pligt,
men elske ved Valg, og derfor gjerne lyde. En vigtig
Deel af denne Lykke skylder jeg Hr. Capelmester Schulz,
en Mand, hvis Kundskab og Smag fortjener al den Agt,
som danske Mænd kunde give en Konstner i dette Fag, og
hvis Hjerte har Ret til alle Godes Venskab. – Hvor
meget vore agtværdige Skuespillere og Skuespillerinder
bidrage til at hæve og forskjønne en Landsmands Arbeider,
behøver jeg ikke vidtløftig at forklare for et Publikum,
der ved mange Leiligheder, men især ved at have
seet Høstgildet opført, visselig ligesaavel giver dem denne
fortjente Roes, som jeg skylder dem offentlig Tak.
3 Scene nærværende Udgave S. 9 m. L. og S.
10 de 4 øverste.
Ved hendes Fæstensøl vil vi erindre
Vor gode Konge, Fredrik og Marie,
Og hele Kongehuset, og de Ædle,
Som raade Kongen vel til Bondens Beste.
En skreven Variant i Souffleurexemplaret har i
Steden for —
”Vor gode Konge, Fredrik og Marie”
Vor gode Konge, Fædrelandets Fader.
7 Scene har en haandskreven Variant i samme
Exemplar i Halvors Monolog L. 11, Fosser dundre,
isteden for Strømme dundre, hvilket jeg og
af afdøde Rosing, Digterens første Halvor, bestemt
mindes at have hørt; de tvende Linier, som slutte denne
Monolog efter Sangen, findes i samme Exemplar udstrøgne.
Imidlertid har Digteren i begge de følgende
Udgaver beholdt dem.
8 Scene nærv. Udgave S. 18 nederste Linie indtil
Repl. Ende.
Og Fredrik, og hans Viv og Kongens Frænder,
Du skulde seet den Gamle, seet hans Glæde,
Alt som han øjnede fra Kongeveien,
Hvor Bonden aag de svære Læs til Laden,
Og dynged’ Neger op i høie Hæser.
Ved Bernstorfs Støtte stod den Gamle stille
Og taug, og blottede sit sølvgraa Hoved,
Og nejede, og henrykt saae til Himlen.
Med Kraft greb han min Haand, jeg saae hans Taarer,
”Søn, (sagde han) tak Gud, velsign din Konge,
Og lyd hans Bud, og gaae i Døden for ham,
Erindre dig: du er en Guldbrandødøl,
Og hvad du skylder Land, og mig, og Fædre!
Tænk paa, den danske Bonde er din Broder,
O Søn! o glæd dig med ham for hans Frihed!”
I Souffleurexemplaret findes isteden for den første
Linie, som der er udslettet, tilføjet i Margin med
Blyant:
I Norge kalder Bonden ham (Kongen) for Fader.
10 Scene, nærv. Udg. S. 22 næstsidste Linie.
For Høsten og min ældste Datter Anna,
17 Scene, n. Udg. S.36, 14 L. til Repl. Ende.
See her, min Søn! tag disse gamle Penge,
De var bestemt for Kronprinds til en Gave;
Men Fredrik trænger ei til mine Penge,
Desuden veed han, hvordan Normænd tænke:
Det Konger trænge til, den Rigdom har han!
Alt Folkets Kjærlighed, kun den han søgte!
Han fandt den og i Danmark, Norge, Holsteen;
Den Skat, den kan, den vil han aldrig øde,
I Souffleurexemplaret findes anden og tredie Linie
heraf saaledes forandret:
Jeg vilde bragt dem Kongen til en Gave,
Men Kongen trænger ei til mine Penge.
17 Scene, nærv. Udg. S. 39, 3 Linie indtil Replikens
Ende. (8*)
Hans (til de tvende Andre.)
Os er Fadernavnet Ære,
Kommer Brødre! stemmer i:
Glad, som vi, hver Fader være!
Halvor og Peter.
Lykkelig hver Søn, som vi.
Anna og Grethe.
Lykkelig hver Brud, som vi.
Sidste Scene, nærv. Udg. S. 47, 4 L.
For Fredriks Viv en Krands at byde.
Slutningschoret, nærv. Udg. S. 48,
Bryder Jubelsamlyd ud!
Stemmer Alle i
Frihed er fra Gud.
Kongen lød hans Bud!
Kongen gav os fri;
Ham velsigne vi.
Varianter i Udgaven af Høstgildet
fra 1819.
fra 1819.
En Hovedforandring, Begivenhederne ved denne Udgave
havde gjort nødvendig, var, at Nordmanden
Thord Halvorsen ikke kunde beholdes i Stykket; han
blev da forandret til en Colonist fra Alheden, ved Navn
Didrik, og hans Søn Halvor fik Navn af Jacob.
De for det meste dermed i Forbindelse staaende Forandringer
ere følgende:
I 3 Scene hedder nu Slutningen af Hans’s Replik,
nærv. Udg. S. 9.
Ved hendes Fæstens Øl vil vi erindre
Vor gode Konge, som gav Bonden Frihed,
Og hele Kongehuset og de Ædle
Som raade Kongen vel til Landets Bedste,
Halvors (nu Jacobs) Monolog 7 Scene, nærv.
Udg. S. 16, er nu saaledes forandret:
Modtager eders Ven, frugtbare Sletter!
Modtager, fra mit rørte glade Hjerte,
Min Tak, for hver en blid lyksalig Time,
Jeg nød, for dem, jeg endnu her skal nyde,
Her kom jeg fremmed, fjern fra Fædre-Arne;
Med Vemod mindes jeg den lille Hytte,
Hvor først mit Øje aabnedes for Lyset.
Vel ligger den paa Alens sorte Hede;
Men o! der svundne min Barndoms Dage,
Der nævnede jeg første Gang dig, Moder,
Dig Fader! Gud og Fædreland og Konge!
Her lærde jeg, i Morgenrødens Straaler
At prise ham, som skaber Græs i Ørken,
Og naar da Fredens Aftenklokke kaldte
Til Ro, at takke ham Algodheds Fader,
Som gav os Brødet i vort Ansigts Sved.
O Barndoms Vaar! du kommer ei tilbage!
Mig har dit Minde kostet tunge Taarer!
I Drømme saae jeg dig, min Fædrehytte!
Mit lille tarvelige Blomsterbed,
De unge Træer, som jeg havde plantet.
Da strakte jeg de længselfulde Arme,
At favne dem, jeg skyldte Liv og Glæde,
Men vaagnede forladt, og fremmed – ene —
Nu aabnedes mig her en gæstmild Bolig;
Her fik jeg Arbeid, Hosbond, Ven og Fader,
Og, meer end alt, her vandt jeg Annas Hjerte.
Ja Himmel! tør en dydig Elskov haabe!
(Et skyldfrit Liv har du forjættet Glæde).
Bønhør mig: ei om Rigdom beder jeg dig,
Velsign min Flid! og gjør mig Anna værdig
I 8 Scene er Halvors (Jacobs) tredje Replik,
nærv. Udg. S. 18, saaledes forandret:
Nyt bringer jeg dig med fra Hovedstaden:
Min gamle Fader! tænk, den sølvgraa Olding
Er reist hertil; han vilde see sin Konge.
Du skulde seet den Gamle, seet hans Glæde,
Alt som han øinede fra Kongeveien,
Hvor Bonden aag de sidste Læs til Huus,
Og dynged’ Neger op i høje Hæser.
Ved Bernstorfs Støtte stod den Gamle stille:
Han saae mod Himlen, blottede sit Hoved,
Og bøjed’ sig; han greb min Haand, en Taare
Faldt ned paa den, i det han brød sin Taushed,
”Her ved det ældste Bondefriheds Minde,”
”For Bernstorf, den trofaste Kongens Mand!”
”Søn! (sagde han) Tak Gud, velsign din Konge,
”Dit Fædreland, og gaae i Døden for dem.
”Betænk, du har staaet Værn ved Kongens Borg.
”Glem ei Soldaten, naar du vorder Bonde,
”Og, kalder dig dit Fædreland til Forsvar,
”Forlad da Ploven, og grib kjæk til Værge.”
I 10 Scene, hedder Hanses næstsidste Replik,
nærv. Udg. S. 23, saaledes:
Hvad Fattig? Fremmed? o! det var en Usling,
Som turde sige det: at Du var Fremmed.
Een Faders Børn er Kongens Undersaatter,
Eet Fædreland er Dannerkongens Rige.
Kun de, som vil sit Land og Konge ilde,
De være Fremmede i Kongens Rige,
Dem vil vi skye.
17 Scene hedder fra Didriks lange Replik af
nærv. Udg. S. 35 indtil Sangen saaledes:
Ædle Mand og Broder!
Velsign Dig Gud! (giver ham Haanden.) der, tag en Oldings
Haandslag,
Modtag hans Tak, uskrømtet, som hans Hjerte,
O Søn! min kjære Søn, skjøn paa din Lykke!
Vær from, arbejdsom, kjærlig mod Din Hustru!
Og vær ærbødig mod Din anden Fader! –
Tænk, hvilken Glæde for Din gamle Moder
Ja! naar jeg atter seer min gamle Hytte,
Skal jeg forsamle alle mine Venner,
Og ved vort tarvelige glade Maaltid
Skal jeg fortælle dem om alt det Gode,
Jeg nød hos Dannerkongens frie Bønder!
(til Hans Jensen.)
Min Broder! Du har handlet som en Konge,
Derfor tilkommer Fadernavnet Dig.
Men Du, min Søn! stræb: at Du kan fortjene,
At Du med Ret kan kaldes deres Landsmand,
Henrik.
Ei, kjære Broer! vi er jo alle Brødre!
Didrik.
Og alle frie Folk og lykkelige!
(tager en Pung med Penge frem.)
See her min Søn, tag denne Pung med Penge,
Dem har vi sammensparet til Dit Bryllup,
Vort Hjerte vilde givet Dig langt mere.
Jacob.
Nei, Fader! jeg har ingen Trang til Penge,
Behold dem, plei Dig og min Moder med dem.
Jeg har desuden selv en lille Sum,
Som jeg har sammensparet af min Løn.
Nu vel, saa skal de ligge Dig tilrede
Til Arv, naar jeg og Moer er ikke mere;
Men een af Pengene maa Du modtage,
Det er mig paalagt af Din gamle Moder;
Viid, det er alt det Guld, vi begge eie.
(han tager en Ducat ud af Pungen.)
Søn! der er Frederik den Femtes Billed.
(Jacob seer paa den med Henrykkelse, kysser den, og viser den til Anna.)
Jacob.
See Anna, det er Frederik den Femte,
Han var sit Lands Velgjører og dets Konge,
Han kaldte os fra Tydsklands fjerne Egne,
Hvor vi forfulgtes for vor Fædre-Tro,
Og bød os dyrke den lynggroede Hede, — —
Og gavmild lettede det tunge Arbeid.
Nu knejser Granen paa den sorte Lyng, — —
Og giver Læ mod Nordens barske Vinde;
Nu spirer hist og her den unge Velstand, ”
Velsignet være femte Fredriks Minde!
Ja Anna! jeg vil bære denne Penge
Her paa mit Bryst, – den skal begraves med mig,
Anna.
O Jacob, kunde dette fulde Hjerte
Dig elske høiere for denne Tanke!
Didrik.
Velsignet være Gud, at jeg tør kalde
Dig Danmark Fædreland, Din Konge Fader!
Og eder, brave danske Bønder, Brødre!
O Fædreland, for dig er hvert et Offer, — — —
Som nøjsom Flid nedlægger paa dit Alter,
En hellig Pligt! hver ufortrøden Idræt,
Som virker til dit Held, et Bud fra Himlen,
Vel er vor Evne svag, vort Offer ringe,
Men Enkens Skjærv fandt Naade for hans Øine,
Som dømmer Villien, men ikke Evnen.
Fred boer iblandt os, huuslig Flid og Sæder,
Og qvindelig Blyfærdighed og Gudsfrygt.
O fæster stadig Bopæl paa vor Hede,
I himmelsendte, himmelværde Dyder!
Da vorder Heden os et Paradis,
Da staaer urokkeligt, som Klippens Grundvold,
Du, Kjærlighed til Fædreland og Konge!
Alle.
De gaae i Arv til Danmarks sidste Slægter!
Hans,
Nu Børn! saa giver nu hinanden Hænder.
(de Trolovede give hinanden Hænder.)
Og han, som giver Kornet Vært og Kjærne,
Velsigne Jer! naar I ham dyrke gjerne,
Betænker Børn! Gud giver Fuglen Føde;
Men lægger den dog ikke i hans Rede.
For alting værer troe mod Land og Konge,
Opdrager Jeres Børn i Dyd og Fromhed,
Og lærer dem at elske Fødelandet;
Saa skal I efterlade Jer en Afkom,
Som kan fortjene Fredrik til Konge,
Og saa oplever I en Dag, som denne.
Henrik.
Det vil han vist bønhøre!
I sidste Scene hedder Slutningen af det første
Chor, nærv. Udg, S. 42.
Fra Skagens Pynt til Elben ned,
Boe Velstand, Frihed og Fred!
Leve vor Konge! blomstre hans Land?
Mandige Dyder adle hver Mand!
I Steden for Thord Halvorsens norske Sang,
nærv. Udg. S. 44, synger nu
Fra Elsas drog den tydske Mand
At dyrke Jyllands Hede,
Der kneiser nu den ranke Gran
Mod Nordens Storm at frede,
Snart binde vi med Sang og Dands
Den glade Høst af Ar en Krands,
Fro er den Hedbo i sin Stand,
Og tro sin Konge, Mø, og Land.
Slutningen af denne Final efter de tvende Fædres
Sang, nærv. Udg. S. 45 c., lyder nu saaledes:
Nogle unge Karle og Mænd.
(til Jacob og Peter.)
I eders elskte Qvinders Favn
Skal eders Hjerte lønnet være.
O! gid en Faders Hædersnavn
Engang J maae med Glæde bære!
Jacob og Peter.
O! hvis vi nu for Kongen stod,
Til ham vi frejdigt turde sige:
En Trone blev din Fødsels Lod,
— Din Dyd lyksaliggjør dit Rige:
Din Krone du med Glæde bære:
Frem med dit Scepter Rigets Gavn:
Dit Valg, din Løn, din Krones Ære,
Er Faders dyrebare Navn.
Chor.
Dit Valg, din Løn, din Krones Ære,
Er Faders dyrebare Navn.
Chor af Koner og Piger.
Den Krands med Blomster smykket ud,
Skal eder, bolde Piger lære:
I favren Vaar stod Jorden Brud,
Fordi den Moder skulde være.
Anna og Grethe.
O! var vi to i Kjøbenhavn,
O, hvor vi os da skulde fryde!
Vi rev os løs fra eders Favn,
Den Kjøbstæd-Mø en Krands at byde;
Af Ax den skulde bundet være,
Med Høstens Blomster smykket ud,
Deraf den Venne skulde lære,
Hvi Jorden stod i Vaaren Brud.
Chor.
Deraf den Venne skulde lære,
Hvi Jorden stod i Vaaren Brud.
Didrik.
Jeg eengang femte Fredrik saae,
Jeg græd af høi og sønlig Glæde;
En Himmel i hans Aasyn laae:
Hans Bryst var Godheds Kongesæde.
Nu saae jeg Kongen og hans Æt;
Kun Himlen saae min Taare rinde;
Før Livets sidste Aandedræt
Det Syn ei svinder af mit Minde.
Jeg bad: o Gud! velsigne Jer!
Gud! giv dem huslig Held og Glæder?
Og hvad jeg bad, jeg beder her,
Det hele Dannerige beder.
Bryder Jubel Samlyd ud!
Stemmer Alle i:
Frihed er fra Gud,
Kongen lød hans Bud;
Kongen gav os fri,
Ham velsigne vi.
Varianter til Peters Bryllup
Af dette Syngestykke udkom ikke nogen ny Udgave,
før Omstændighederne ogsaa havde gjort Forandringer
deri fornødne, og det tilligemed Høstgildet omtryktes
1819. Imidlertid vare Forandringerne deri færre, blot
blev ogsaa der Navnet Halvor ombyttet med Jacob,
dernæst maatte i anden Acts fjerde Scene den deilige
Ung Adelsteens Vise opofres, og i Følge deraf
Slutningen af Scenen, nærv. Udg. S. 91, saaledes
forandres:
Henrik.
I gode Mænd! den Dag vil snart fremkomme,
Da Bonden veed at nytte Kongens Gave;
Saa tænker jeg, at Kjolen passer Bonden.
Fredrik.
Ja! da tør vel hver Bonde svare Kongen,
Som Bonden svarte Christian den femte.
Henrik.
Hør, Søn! fortæl du os, hvad Bonden sagde.
Fredrik.
Faer! (thi saa kalder Folket helst sin Konge).
Jeg troer, det er det bedste for os begge,
At ingen af os trænger til hinanden.
Alle Bønderne.
O, dertil Amen! — det er begges Velfærd.
Hans Jensen
(tager et Sølvbæger.)
Nu, Børn! Gud være Lov for Bondefrihed;
Og lønne hver den Mand, som raader Kongen,
At skytte den, der raade ham det bedste!
Men, Jacob! Du maa qvæde os en Vise!
Jacob.
Vor Faer! den om Kong Fredrik den Fjerde?
Hans Jensen.
Ja, det var ham, som først gav Bonden Frihed,
Jacob.
En Reise Fredrik foretog
Sit Riges Tarv han vilde lære.
Han saae det Aag, som Bonden drog,
Da bød han Bonden fri at være.
Thi mandigt kun den frie Mand
Kan værne for sit Fædreland.
I Kongestad saaes Christian staae
Med Danarigets Scepter og Krone;
Og Stavnets Kjæde brusten laae
Henslængt ved Foden af hans Trone;
Da stemte Danas Jubler i:
Den Bondemand er atter fri!
I Kirke-By et Gilde stod,
Og der var Fryd og megen Gammen,
De Bondemænd med freidigt Mod
Saa fredeligen sadde sammen:
Og hver en Qvinde, hver en Mand
Velsignede Kong Christian!
Da stod fra fjerde Fredriks Tid
En Olding med sit dragne Værge
Han mæled: ”Karle kommer hid:
”I lægge Haand herpaa og sværge:
”I Krigens Larm, i Fredens Ro,
”At være Land og Konge troe.”
De Karle lagde Haand derpaa,
De svore ved den Evighøie;
Hver Vennebrud sin Brudgom saae
Med Glædestaarer i sit Øie
I det han svor den Eed: som Mand
At slaae for Drot og Fædreland.
Hans Jensen.
Skaal, Børn! Gud være Lov for Fred og Frihed!
(de drikke Alle.)
Men, hvor blev Anna?
Ligeledes blev nu Finalen, nærv. Udg. S. 109,
saaledes forandret:
Velsign med Velstand Danmarks Sletter
Du glæderige Fred,
At Flid beriger, Arbeid mætter,
Og lønner Bondens Sveed.
Sign Modersind og rene Sæder
Hos Qvinden i hver Stand.
Sign Mods og Visdoms Vei til Hæder
Paa Bølgen og paa Land.
Gud! lad ei Voldsmænds vilde Skare
Vore glade Grændse naae! — —
Hver Dannemand skal den forsvare,
Hver Mand i Vaaben staae. —
Stig Fædreland i Kraft og Dyder
Stig til Lyksalighed! —
Hvor Dannerkongens Scepter byder,
Bo Velstand, Glæde, Fred!