Til sine Tancker
En Vaar-Vise. Aff Anapestiske Vers.
En Vaar-Vise. Aff Anapestiske Vers.
Op mine faa Tancker, so lystig’ aff Hierte /
Forjager fra eder all Sorrig oc Smerte:
Ey! seer dog, huor Vaaren fornyer sig oc leer /
Huor Jorden sin Grøde oss villig nu teer.
Snart ville de deilige Blomstre opskyde /
Narcisser oc Crocus / som Jorden kand pryde:
Oc see vi Fioler at komme saa blaa /
Anemon’ oc Hvidved i Haugerne staa.
Saa blomstris de Tulper / oc Lilien fremkommer /
Oc alting sig skicker so smuckt imod Sommer:
Thi maa du mit Sind oc min Tanck’ udi Ring
Med Glæde dig Fryde oc springe omkring.
Mand hører paa Husit dend lifflige Suale;
Hun quiddrer / at Liuden dend høris i Sale:
Fru Nattergal siunger sin lystige Sang /
Om Natten i Busken mand hører dend Klang.
De loffve dend Skaber, som haffuer dem Liffuet
Med Tungen saa færdig at siunge selff givet:
Vor Lercke hun svinger sig høyt op i Sky /
Hun siunger / at mand det kand høre til By.
Med Perler staar Engene deiligt bedugget /
Oc Træerne grønne som er’ ey affhugget:
I Skoffuene Hinden med Kalffuen vil gaa /
Oc Bucken hand springer rask effter sin Raa.
Huad vore Poeter skal smycke oc pryde &
Det skiuder nu Blade; dem lader det nyde:
Thi ville vi haffve saa lystigt et Moed;
Op mine faa Tancker / mit Liff oc mit Blod.
Op mine faa Tancker / nu lystig’ aff Hierte /
Forjager fra eder all Sorrig oc Smerte:
Op / seer dog / huor Vaaren giør huer mand so glad!
Op mine smaa Piger / oc springer paa Rad.