1.
Ey saa hvi tripper du saa fast,
Hvad stikker dig du pene Pige?
At du vil löbe saa og skrige
Blot ved et Elskovs Öyekast.
Jeg veed, det smukke Kiön, har Engle Navn og Ære,
Men Trold, og Biörn og Ulv vil Mandfolk alle være,
Vor Omgang uden Hexekunst
Har vundet stolte Nymphers Gunst;
Den störste Deilighed, med Dyd og Forstand
Naturen dannede til Kierlighed og Mand
Din Moder selv befandt
At det var sandt.
2.
Betænk, at Ungdom varer kort,
At yndig Rose snart kan falme,
At Skiönhed kan faae Knæk i Qvalme,
Og uformærket visne bort;
Naar Skiönhed borte er, og yndig Skabning savnes,
Saa leer man af een Rad uværdig til at faunes,
Derfore, böy dit Hierte hid,
Elsk, elsk, det er den rette Tiid;
Naturen gav hvert Kiön sin elske-Lyst og Lov,
Den eene Ungdom har den anden höyt behov;
Din Moder selv befandt,
At det var sandt.