Aria
Mel. Zweifle nicht mein wehrtes Leben.
Mel. Zweifle nicht mein wehrtes Leben.
Medgangs Ven har lært at smiile,
Naar min Sol er höy og bliid,
Men saa snart den gaaer til Hviile,
Kaster Spodskhed Nakken hid,
O! du Svale flyver bort,
Naar min Dag er kold og kort.
Eed paa Löfter, Troe og Love
Höres nok af slibrig Mund,
Tillid staar saa tit i Vove
Paa en Muur foruden Grund
O! du Rör-Stilk har et Knæk,
Skiönt du synes uden Bræk.
Verden har forgyldt sin Pille,
Verden skienker Gift i Viin,
Verden kan saa höflig drille,
Verden er saa falsk som fiin.
O! du Slange, Brod og Mord
Stikker i dit sledske Ord.
Klog Oprigtighed bær Priisen
Thi den holder Mod og Stand,
Midt paa Bölgen, midt paa Isen
Midt igiennem Ild og Vand.
Söde Phoenix! Modgangs Ven!
Jeg er evig din igien.