Höye Gud! vor Fald desværre
Giorde dig, vor Naadig Herre, naadig Herre,
Naadig Herre, vreed;
Men hvor har du kundet böye
Til vor Fald dit Medynks Öye, Medynks Öye,
Medynks Öye need?
Fader! du est kiærlig,
Ja din Sandhed herlig
I Sönnen, som
Slog Sathan om,
Der Tidens Fylde kom.
Löftet efter Bogens Rolde
Voldt at Helveds Hær maae holde :,:
Hær maae holde Trop;
För vi skulle döe saa ilde,
Brast i Gud en Livsens Kilde :,:
Livsens Kilde op;
Naaden midt i Nöden
Stoed os bie mod Döden;
Den Gud, der saae,
Hvordan vi laae,
Han lod os ey forgaae.