Ambrosius Stub (1705–58)

Jeg har kun Dyden kiær,

      Den blinde Elskov driller

      Den volder Hiernen Griller,

Ja Hiertet Vee i sær,

Jeg har kun Dyden kiær;

      Jeg saae jo andre bygge

      Paa en og anden Skygge,

Men Fundamentet gleed,

Og Elskov selv fald Ned.

      Oprigtig Dyd! Din Klippe

      Kand aldrig aldrig Glippe,

Paa den gaaer Ønsket op

Til Glædens roelig Top.

Saa staaer en Ædel Siæl

      Ind præntet i min Tanke

      Lad heele Resten vanke,

Og vende mig sin Hæl

Saa staaer en Ædel Siæl;

      Bort Skiønhed, som har Pletter

      Bort løse Ords Raketter,

Bort Pralen med dit Skrald!

Bort Stolthed med dit Fald!

      Elskværdighed dit Minde

      har alt mit Hiærte Inde

Thi Siælen vidner her,

Du est mig eene kiær.