Pounchens Dyder
En Klub Sang
En Klub Sang
Min Doctor er en ærlig Mand,
Han siger: Du maa drikke
Alt hvad du vil, undtagen Vand,
Det ene duer ikke,
Med mindre det blier lavet til
Med Rom, Citron og Sukker,
Thi da du intet finde vil
Som Tørsten bedre slukker.
Og mange Ting forvoldte Tørst
Som man knap skulde tænke,
Men dog Erfaring lærer. Først:
I fald du faaer en Enke,
Der piner dig til døde med
Sin salig Hosbonds Dyder,
Da bliver Ganen tør og heed,
Pounche qvæger da og fryder.
Dernæst: Om du har en Rival
Som din Clarice sælger
Sin Haand for Guld, da er du gal
Saafremt du Strikken vælger.
Nei! dersom du paa saadan Spot
(Som gierne skeer) fornemmer
En hæftig Lyst til noget vaadt,
Pounche giør, du alting glemmer.
Fremdeles: Om du i en Iil
Den Daarskab har begaaet
At lide paa en Hofmands Smil,
Og dog ei Embed faaet;
Saa troe din Doctor paa hans Ord,
Han vil dig ikke ilde:
Pounche er paa denne falske Jord
Den bedste Trøstekilde.
Tilsidst: Hvis Plutus dig har glemt
Med sine gyldne Gaver;
Da er det sandelig heel slemt,
Dog, om du endda haver
Credit hos nogen ærlig Vert
Kun paa en tre Marks Bolle,
Skal du, før den er halv fortært,
Dig for en Croesus holde.