Hukomme dig? — O! Jesu, hvo kan glemme
Hvad du har giort for Adams faldne Kiøn?
Dit Minde skal mit Hierte evig giemme,
Min Graad skal ofte takke dig i Løn.
Til Korsets Død du gik for mig;
Du seer min Siel, du veed den elsker dig.
Saa ofte jeg med andre dine Venner
Mig nærmer til dit Naades Giestebud,
Og nyder der (o! hvor mit Hierte brænder)
Dit blide Kys, min Herre og min Gud!
Da rykkes jeg til Himmelen
Fra Tid og Jord og alt det Skabte hen.
Da, da forsvinde alle Livets Sorger,
Knap husker jeg at jeg en Synder er,
Jeg føler mig, som Englenes Medborger,
Og vandrer alt blant Paradisets Træer;
Du aabned Himlen, jeg gik ind,
Du streed og vandt, og Seieren blev min.
Som Hiorten skriger efter ferske Strømme,
Saa længes jeg, min Frelser! efter dig.
Dig seer jeg vaagende, og selv i Drømme
Dit kiere Billede forlyster mig.
Alt hvad jeg føler, tænker, veed,
Er ikkun din grundløse Kierlighed.