Med Hyacinther, Roser og Konvaller
Jeg Lykkelige vil min Lyra smykke;
Thi sødt hengivent lytter jo min Psyche
Til Tonen, som jeg ud af Strængen kalder.
Hun lytter, mens i Livets skjønne Alder
Jeg henrykt synger om min store Lykke;
Og jeg tør hendes Englehænder trykke
Til mine Læber, mens min Taare falder.
Ak ja! jeg trykker hendes Lilliehænder,
Mens Vaarens unge Zefyr om os svæver,
Og nu min Læbe selv paa hendes brænder.
Fra Jordens Støv min Aand, min Aand sig hæver,
I hendes Øies Dyb jeg Himlen kiender,
Mit Billed seer jeg der — ja der jeg lever!