Velkommen Vandrer da, som kun jeg skuer
I Aanden, lyttende til mine Toner,
O kom dog ind bag denne Grottes Kroner,
Der just med Elskovs røde Skjolde luer.
Du seer jo Roser danne disse Buer
Til Tag for Elskovs flagrende Æoner,
Som hist i Kilden boe, paa Bølge troner,
Mens over Kilden flyve hvide Duer.
Og hør! nu Nattergalen slaaer sin Trille;
Og Maanen sølverbleg i Grotten træder;
Og Alt er Kierlighed i Nattens Stille.
Saa sæt dig ned og hør min’ Elskovsglæder;
Thi nu jeg maa paa Lyrastrengen spille,
Jeg, som er fængslet her, i Elskovskjæder.