Du skiønheds øsse Brynd
Hvor ved skal ieg dig ligne
Hvad er dog mit begynd
Din Alabaster pragt
Betvinger mig med magt
Een snee ved Juule tiid
Er ey som du saa hvid.
Det første ieg dig saae
Var strax mit hiertes ønske
Med kyssen dig at naae
Thi siger ieg forsant
It yndig hiertis pant
Est du ia dobbelt meer
For den som dig kun seer.
Din hud som Hermelin
Din Aarer som Tyrcoser
Som bomuld blød og fiin
Er det at føle paa
For dig er melcken graa
Ja kride skammer sig
Naar du kun blotter dig.
Selv Svanens duned bryst
Er ey saa blød at føle
Hos dig er himmel lyst
Jeg priis og kysser dig
Mens ach du qvæler mig
Jeg elsker min besvær
Og har dig meer end kier.
Dog krenckis mit gemytt
Min’ øyne felder taare
Hvad har ieg dog forbrødt
Skal ieg med sind og moed
End falde dig til foed
Og pligte med min Eed,
Velan ieg er bereed.
O! meer end skiønne haand
Du skuld it Septer føre
Med dit fem fingre baand
At byde dem som bær
At lyst til dig begier
Og dog med ydmyghed
Dig høyt at elske ved.