J.J. Albrecht Schønberg (1782–1841)

Ofte i min Barndoms søde Drømme

        ønsked’ jeg et Slot af Marmorsteen,

der jeg Peru saae sit Guld udtømme,

        saae trindt om bekrandst med Frugt hver Green!

Rømmes mig i Ro en Hytte reen,

        gierne jeg nu vil Palladset rømme;

jeg og Lyda være fri for Meen,

        ej blandt Mennesker vi længer drømme!

Hvad er Guld og Glands for Elskeren

        mod en Hytte fuld af stille Glæde?

      Lykken mig kun under Fødder træde,

jeg med udelt Hjerte spotter den!

Matte ere alle Skjebnens Pile,

hvis jeg kun seer eet af Lydas Smile! —