Blondels sange
(1—8)
(1—8)
1.
Jeg så i et syn en strålende mø,
På duftende skyer hun svæved.
Det var, som min sjæl skulde dåne og dø,
Da klangfuld sin stemme hun hæved:
»Til elsker og ridder jeg kårer dig ud,
Hun rakte mig hånden; jeg greb den i gru;
Dog svulmed i jubel mit indre.
»En evig forlængsel skal fylde din hu
Så vide, som stjernerne tindre.
Det være din trøst, at din sorg og din trang,
Over skyerne hist skal den stilles engang.
Ej vinder min ridder sig gods eller guld,
Jeg lønner med kval og med tårer.
Den menneskesøn, som jeg giver min huld,
I livet til døden jeg sårer.
Men, dugget og kvæget af tårernes bad,
Slår længslen i blomst i de evige kvad.
Så vide om land skal du gå i mit bud,
Forladt skal du vandre og ene.
Ej vinder du ven, og ej fanger du brud,
At min du kan vorde alene.
Men husk, når du trættes på trængselens vej,
Jeg venter dig hisset og sviger dig ej.«
Hun trykked et isnende kys paa min mund,
Så svandt hun som tågen i enge.
Men genlyd det er af en eneste stund,
Som toner end fra mine strenge.
Så vandrer jeg frejdig min ensomme gang,
Og vejen går opad — derfor er den trang.
2.
Jeg synger ej for guld og gunst,
Det er kun tvang og tynge;
Som nattergalens er min konst,
Jeg synger for at synge.
Thi ræk mig ej den gyldne spang,
Men giv mig øren for min sang,
Du hulde jomfruklynge!
Til dommer om min sangermagt
Den gladeste jeg kårer;
Dog helst for dig er kvadet lagt,
Hvem lønlig kummer sårer;
Og tynger dig et dunkelt savn,
I mine sange får det navn
Og smelter frem i tårer.
Så kom og hør min simple sang,
Du fagre jomfruklynge!
Men ræk mig ej den gyldne spang,
Den er kun tvang og tynge.
Jeg synger ej for guld og gunst,
Som nattergalens er min konst,
Jeg synger for at synge.
3.
Ej trættes min fod,
Skøndt vejen er lang og går vide.
Ej synker mit mod,
Skøndt hjertet er tungt i min side.
— Richard, min herre, min elskede drot,
Hvor monne du lide?
Jeg spurgte om dig,
Jeg søgte dig ude og inde.
I borg og på vej
Jeg spørger hver mand og hver kvinde.
— Richard, min herre, min elskede drot,
Når skal jeg dig finde?
Og livet er kort.
Som ørkenen regnen mon drikke,
Gå dagene bort
Og tåger de spejdende blikke.
— Richard, min herre, min elskede drot,
Jeg slipper dig ikke!
4.
Klare ledestjerner paa min sti,
Stolte tvillingpar på himlens bue!
Først når dagens tummel er forbi,
Over himmelbrynet frem I lue.
Hvad betyder Eders tåreskær?
Mon I medynksfuldt til jorden skue?
Medynksfulde ved dens travle færd?
Oppe bag den lyse stjernehær
Tier der ej jordens krav og klage?
Hjertets drømme, stråler de ej der
I en herlighed foruden mage?
Lyse vennepar, og er det så, —
Hver, som verden lod sin galde smage,
Kan da Eders medynk godt forstå.
Mine sorger synes mig så små,
Når til eder sig min tanke hæver;
I det dybe, endeløse blå
Som en tåge sjælens savn bortsvæver.
Sangen åbner mig sin rige skat,
Og min lyres strenge sælsomt bæver
I den tavse, alvorsfulde nat.
5.
Som bier sværme i solens brand,
Som silden stimer i havet,
Så toger helte til livets land,
Der herren ligger begravet;
Og hvor de farer, de kæmper bolde,
Går blink af hjælme og gny af skjolde,
Men fremmerst foran den hele hær
Lyner kong Richards brede sværd.
Som spurven flygter for ørnens klo,
Som silden viger for hvalen,
Så flygted svende af Mahoms tro,
Der Richard stormed på valen.
Men helten faldt for forræderrænker,
De basted løven med tunge lænker,
Den klo, den løfted til kristnes værn,
Tynges af kristne niddingers jern.
Fra fjerne egne til livets land
End toger modige svende.
Men fjernt fra toget der går en mand,
Han har ej ven eller frænde.
Han véd kun ét, som han higer efter,
Det gav han alle sit hjertes kræfter,
Og derfor træder hans fod så let, —
Derfor bliver han aldrig træt.
6.
Sol går op, og sol går ned,
Og nætter følge dage,
Vår går ej så hastig bort,
Den kommer jo tilbage.
Vinden farer vide frem,
Og himlens stjerner dreje,
Evigt atter i sig selv
Dog bøjes deres veje.
Floden bruser stolt afsted,
Så sagte bækken glider,
Men i havets vide favn
De samles dog omsider.
Slægter voxer, slægter dør,
De fødes, og de falde,
Fælles er den store død,
Den når tilsist dem alle.
Hjertets længsler, vårens håb,
De fødes for at svinde;
Held hver den, som fik et mål
Og slap det ej af sinde!
Elskov er som rosens knop,
Den blusser for at briste?
Held hver den, som elsked her,
Og elsked til det siste!
7.
Natten er skær.
Rimtågen skælver om de fugtige trær
Og snor sig langs de bladløse grene.
Sæt dig, du sørgende barn, ved min side!
Mildt skal i toner jeg tolke din kvide.
Frygt ikke mængden, den kommer ikke her,
Her er vi ene.
Lykken er skær.
Saligt at favnes af den, man har kær!
Elskov er den rigeste glæde.
Mindes du, når han i kvæld dig besøgte?
Mindes du, barn, hvor I legte og spøgte?
Frygt ej for medynk, den plager dig ej her,
Her kan du græde.
Lykken er skør.
Hurtig den fødes, og hurtig den dør,
Mer snelt, end sig høstens skyer skille.
Trøst er som gift for den sårede hu;
Frygt ej min trøst! Jeg har elsket som du,
Og når det brister, det broget-skønne slør,
Da blir man stille.
8.
Kling, min lyre, kling for siste gang!
Snart for stedse tier dine strenge.
Løft dig jublende, min siste sang!
Fundet har jeg, hvad jeg søgte længe.
Fundet har jeg målet for min vej,
Gåden svinder, jeg har fundet svaret;
Hvad jeg længtes mod, men fatted ej,
Nu jeg ser det grant, i lys forklaret.
Hver en bitter smerte, jeg har lidt,
Blev en styrkedrik, som huldt mig kvæger,
Hver en lønlig strid, min sjæl har stridt,
Gav sin vellugt til det fulde bæger.
Bær mig da, du kongelige bud,
Du min sjæls forklarer og befrier,
Did, hvor livets strofer klinger ud
I alevighedens harmonier!