Det siges, der voxer en Trylleurt
Mellem Indiens glødende Høje, —
Jeg hørte det Sagn som Dreng engang
Og husker det ganske nøje.
Hver Mand og Kvinde, som finder den Urt
Og spiser et Blad af dens Bæger,
For dem aabenbares det skjulte Liv,
Som inderst Verden bevæger.
De aner, men fjernt, som en underfuld Drøm,
Det evige Samlivs Gaade,
Der strækker til Stjernehærenes Rand
Sit Spinds usynlige Traade.
Og Landet, som Jordens kæmpende Slægt
Higer ustanseligt efter,
Aabner sig for deres skælvende Sans
Ved Urtens lønlige Kræfter.
Den voxer langt fra den alfare Vej,
Aldrig i Blomstervrimlen.
Paa indisk kaldes den: Diusami
Eller: Vidunderblomsten fra Himlen.