Min Elskede! min Sjæl er syg —
Min Sjæl er syg af Længsel.
Men aldrig strømmed dog mit Blod
Saa sundt igjennem Aarens Flod
Som nu, mens fra mit Fængsel
Jeg ser de hvide
Skyer glide,
Drømmende at jeg følger dem
Til dig, mit Hjertes Længsel!
Min Elskede! min Sjæl er tung —
Min Sjæl er tung som Druen,
Naar Solen modnet har dens Saft.
Og hed af Som’rens Gudekraft
Den bader sig i Luen,
Naar Høstens søde
Løfter gløde
Gærende bag dens blanke Hud, —
Min Sjæl er tung som Druen.
Min Elskede! min Vej var mørk,
Min Vej var mørk og øde.
Jeg saa den for mig trang og tom,
Til du med lyse Øjne kom,
Med Sol og Sommergrøde.
Nu gjennem tusend
Drømmes Brusen
Tonende gaar det stærke Ord,
Der skaber Liv af døde.