Jeg kommer med Angst i Sjælen.
Dér sidder du, rolig og smuk!
Din Moder hilser mig venligt.
Jeg siger Goddag med et Buk.
«Hvorledes har Frøkenen sovet?»
Du svarer mig smilende: «Godt!»
Din Moder nikker forbindtligt:
«En Smule uroligt blot!»
Men tause er dine Øjne.
Jeg spørger. De svare mig ej.
Din Moder beder mig sidde
Og byder mig Suppe og Steg.
