Du rejste. Siden veed jeg ej,
at noget er forandret her.
Jeg vandrer kun vor vante Vej
og møder ingen andre dèr.
Og dog; er det mon det, som du
har villet vide? Stundom ser
og hører jeg dig sødt endnu,
og stundom næsten ikke mer.
Syv Uger, syv små Uger blot;
da stod du selv her i min Dør!
Hvi lyder Røster da så råt
og brænder Gråd som aldrig før?