Min Nelly er en Ungdom
på næppe fjorten År,
i Gang og Hvil en skælmsk April,
en skælmsk April i Blik og Smil.
Min Nelly er en Ungdom,
og glat min egen Kind;
dog følges vi så frydeligt,
når Køerne skal ind.
Min Nelly er så yndig,
når vi er ene to,
så mild og sød, at al min Nød,
Alverdens Nød er glemt og død.
Min Nelly er så yndig,
og Resten Vejr og Vind;
hun får mit Hjerte til at le,
når Køerne skal ind.
Min Nelly ser så nådigt
til hvert et kærligt Ord,
at Borg og By jeg vrager kry,
jeg vrager kry en Konges Ry.
Min Nelly ser så nådigt
til Drømmen i mit Sind;
det gør mig alt så glad og kæk,
når Køerne skal ind.
Min Nelly, hun kan synge,
selv fløjter jeg dertil,
så blid en Klang som Lærkesang,
som Lærkesang i sollys Vang.
Min Nelly, hun kan synge,
da blusser hendes Kind;
og Elsk og Uskyld følges glad,
når Køerne skal ind.