Storstaden Berlin!
Drøn — Hvin —
Millionernes Brus!
Mellem Gaderne sitrer min Gavl af et Hus
som Damperens Stævn
i Stormhavets Rædsel og Rus —
fra Kælder til Tag,
Nat og Dag.
Palads ved Palads
langs Gader af Glas.
Automobilerne borer
sig lynsnart ind gennem Vrimlen
lig sværmende Meteorer
i overmodig Svimlen,
truttende, skrigende.
Lys, Larm, Flugt,
synkende, stigende ...
Smukt
spejler i Asfaltens blankslidte Strømme
de elektriske Flammer
deres djævelske Drømme
ind under Lindenes rolige Stammer.
Alt larmer, alt skælver, alt flammer!
Alléer og Parker
med Blomstermarker.
Langs blinkende Baner
breder de blodrøde Tulipaner
fyrsteligt festlige Tæpper ud
i den lysende Nat, i den skinnende:
Ve dig, Vår, du ventede Brud,
som vandrer den Vej under Lindene!