Skærsommerens Nat er urolig,
Skærsommerens Nat er varm.
Lyset drømmer og vaager
ved Jordens drømmende Barm.
Hvad er det? Forvandles mit Væsen?
Blir jeg en anden nu?
Der vaagner — hvad er det, der vaagner?
Dybt i min blege Hu.
Det er Purpur — løndomsfuldt Purpur,
en mørk og dejlig Glød,
som brændte og brød sig igennem,
dybt fra mit Væsens Skød.
Der vælder frem fra mit Hjerte
en hemmelig Vellystflod.
De lukkede Øjne svælger
i Himle som Purpurblod.
O, hellige Purpur! Forraad mig
din Løndoms dybttonende Pragt.
Forvandlet! — Nu føler, nu ved jeg,
o, Purpur! — Din grufulde Magt.