Jeg læser i en herlig Bog,
at Kloden er en lille Krog
af en uhyre Sølepyt,
hvor Jord og Vand er sammenflydt
paa en tilfældig Maade.
Hvorved der opstaar noget Nyt
og det er Livets Gaade.
O det er dog en dejlig Bog!
Mens Religionen kun har snydt
gør Videnskaben klar og klog.
Og den forkynder højt og lydt:
Liv opstaar i det Vaade!
Og har man blot en Sølepyt
saa er der ingen Gaade.