Nynnet ind i Elvesuset
er dit Sind, som en Sang,
lønlig gemt i Fossebruset
hører jeg den kære Klang.
Taaredugget, graadomsløret
nynner Mindets Melodi,
og den hvisker mig i Øret
fra hver Sten og fra hver Sti.
Birkens Bøjning og dens Sitren
det er dig, som fra os gik,
og den sene Høstsols Glitren
er dit sidste Smils Musik.
Elv sus, Birk suk.
Hvisk vor blide Søsters Navn
og vort Savn.