Til dem af Eder, der leder og lider
og higer mod andre Steder og Tider!
Til dem af Eder, hvis Hjerner brænder
og slukkes ud og paa ny sig tænder!
— —
Nogle Hjerter i Fryd, nogle Hjerter i Nød,
er mer end Tilfredsheden gold og død.
Nogle Hjerner i flammende, gnistrende Brand
er mere end Lys over Rige og Land.
— —
Saa ville vi tale sammen
om al vores haarde Nød
og om vores Fryd og Gammen
og om vores Liv og Død.