Til Nikolai Krossing(I 25 Aar Lærer ved Borgerdydskolen paa Christianshavn.Den 1ste October 1853.)Da Modersmaalet greb din Sjæl, Saa ved dets Tarv du fandt din Lykke, Da vilde du hos Barnet byggeOg vække hvad du følte selv; Og elske Maalet snart han maatte, Naar Sagnets jevne Tanker traadteTil ham i dine jevne Ord.Og naar til Skjaldens Tanker fri’ Du bøjed Hu og lytted nøje, Da aabned glad du Drengens ØjeFor Guddoms-Funken, gjemt deri, Og greb du selv de gyldne Strenge, Tidt var det ikkun for at trængeInd i den stille Barnesjæl.Saa vied du til Barnet ind Din bedste Kraft, din Syslen stille: Den Stemme blød, de Øjne mildeVar kjære for dit milde Sind; Og mens af Dit du lod ham tage, Fik du en sjelden Skat tilbage:Fik Barnesind til graanet Haar.