Upsala-Minder(Den 13de Juni 1857.)Kom Brødre! I Mindet paa Rejse vi gaaer,Og drømmer om Farten „fra Vaar og til Vaar,„Fra Bøgenes Skjærm, fra Konvallernes Flok„Til Birken den Jomfru med flagrende Lok.“Til Calmar, det gamle, vi først maatte see,Ved Eenhedens Vugge der stod nu de Tre,Godt var der at være, vi nødig bortfoer, —Ja maatte nok bære de Halve ombord.Og saa, da vi kom blandt de grønklædte Skjær,Stockholm gik tilsøs for at møde os der:Trindt Damperne mylred, og over det BlaaGled „Hekla“ og „Rolf“ som to Svaner med Smaa.Og husker I Staden og Jublen, som klang,Og husker I Bøgen, vi over os svang;Saa favnedes Sverrig og Danmark den Stund:Stockholm med Charlottes indvandrende Lund.Husk Farten paa Fyris, grønbremmet og glat,Og Velkomstens Raab i den dæmrende Nat:Upsala var funden, og endt var vor Vej;„Hell dagen og stunden“, vi glemme dem ej.Husk Vandringen stille i Domkirkens Hal,Og Trädgårdens Gilde i blaahvælvet Sal,Og mægtige Minders den evige Glands,Og snart-slukte Blus ved den flygtige Dands.De Dage de ginge som Timer forbi,Nu huskes de Timer, som Døgn var deri;Men Ordet det kjække fra Oldhøjens TagStaaer klarest i Minde; — det var just idag!Det gjorde os varme for Fremtidens Held,Det rørte vort Hjerte og løfted vor Sjæl,Det steg som af Jorden fra Kæmpernes Grav,Og Haabet i Norden fik Kræfter deraf!Ak Afskedens Time! — Hvor faldt det os haardt,Da Värmelandstonen den kaldte os bortFra Brødre, vi vandt i en sommerlig Stund,Fra Venner, vi fandt, for at miste dem kun.Men kan I saa mindes den blanke Mälar,Dens Stad over Bølge, hvor god den os var,Dens Djurgård, og hvor vi kom nødig derfra:De Belmanske Sønner de ligned Papa.Husk Slottet, hvis Fløje ved Mälaren staae,Og Drotten den høje, som boede derpaa;Velsign saa hans varme, hans mandige OrdOm Eenhed og Fred og om Lykke i Nord.Og Sveriges Kvinder! — Ja husk da vi komTil Hekla; hvor gik vi veemodige om! —Dog snart kom til Live vor lystige Sands,„Thi vi er Studenter tillands og tilvands.“Og mindes saa Byen af Bølger ombruust,Hvor Valdemars Vrede har Templerne knuust;Nu Konningens Skygge saae levende Mænd,Som loved at bygge et Tempel igjen.Og Templet skal knejse for Eenhed i Nord,Naar denne vor Rejse i Sagnet kun boer;Men en af de Stene, som styrke dets Bund,Den tog vi af Upsals ærværdige Grund.