De Faldnes Minde(Marts 1851.)Der gik Leg paa Mark og Vold, Hildurs Leg den vilde,Mangen Danmarks Søn blev kold Ved det varme Gilde;Gjorde ved sin Daad dog varmSelv hvo koldest var om Barm Mellem Danmarks Sønner.Voldsmænd brød vort gamle Led, Da greb han til Sværdet,Hugged Stav og hugged Ved, For at hele Gjærdet;Maatte, mens han slog saa brav,Ogsaa hugge Ved og Stav Til sin egen Kiste.Ak, med Jubel om hans Daad Lyder vel vor Stemme,Ej ved Graven dog vor Graad Faae vi Magt at hemme, —Taaren svinder dog forvist,Smilet sejrer dog tilsidst Ved den Faldnes Sejer.Du, som under Korsets Flag Stred og faldt med Glæde,Græde, det var ej din Sag, Vi vil ikke græde;Men med stille Smiil paa KindStolte vi dig vie ind Mindets stille Bæger.