„Manne rundt i Flaadens Leie,
Hei lad Skjold i Nat Jer praie;
Thi om Dagen her i Vandet
Mudres der saa reent forbandet;
Kun ved Nat lidt Ro man har,
Himlen er saa stjerneklar,
Kammerater giv mig Svar! —
Skal vi ha’e os en Passiar”?
„Hvor er Waldemar?” „I Dokken
Digtes om af Haandværkstokken;
Over ham skal Ingen sørge,
Der han har det paa det Tørre.
Hjulet snurrer — Hestens Skoe
Klappre — Gerner kan I troe
Smiler fra sin Himmel-Boe
Til sit Pumpeværk saa fro.”
„Flora! hvor var Du isommer?”
„Jeg fløi ud med Vaarens Blommer
Op til Island” — „Og jeg gjætter,
Som Du pleier, med Cadetter.
Evigungt saa er dit Blod,
Siig mig er den Slægt end god?”
„Ja saavidt, som jeg forstod,
Fuld af Liv og fuld af Mod”
„Endnu Eet — da did Du seiled’
Sikkerlig Du Færø peiled —
Kan Du mig fortælle, hvi mon
De vil sælge lille Dimon?
Er da ikke Landet end
Lille nok?” — „Tilvisse — men
Spørg Du hellere min Ven
Indenrigsministeren!”
„Er der Ingen her som kjende
De to Seilere derhenne?
See hvor de med Næbet hænger.” —
„Hvordan — kjender Du ei længer
Kiel og Elben?” — „Hvad vil de
Her i vores Compagnie?”
„Lad dem bare ligge — Thi
Her er givet Amnestie.”
„Hvor er Skirner? mellem os den
Savnes her” — „Den fører Posten.
Den maa pidske Dag med Natten
See hvor Hekla griner a’ den.”
„Og Nayaden nu som før
Ligger den ved Helsingør?”
„Immervæk — som det sig bør —
Kræver Told og fuld Honneur.”
„Stille! Stille! Dagen bryder
Frem, og Arbeidsklokken lyder,
See Nyboders Mandskab komme
Travende med Mad i Lomme —
De for os skal tage fat,
Derfor lad os standse brat —
Dampere, Corvet, Fregat!
Saa farvel til næste Nat.” —