Deilige Sund, med den blaanende Bølge,
Og med den skovsmykte sjællandske Kyst;
Lokkende Længsel ja Dig vil jeg følge,
Hvile ved Vovernes svulmende Bryst.
Dampbaaden seiler jo netop afsted,
Nu mine Venner! skal vi dampe med!
See hvor det vinker det lysblaa Azur!
Kom da Du Sangfugl og følg Din Natur.
Flyv af Dit Buur!
Neiende, feiende henover Voven
Flyve vi Snekker og Vogne forbi;
Gyngende, syngende kom vi til Skoven;
Fuglene juble saa muntre som vi —
Hør hvor de synge fra Green og fra Blad!
Hjertet maa synge, naar Hjertet er glad.
Seile vi hjemad i Aftenens Stund,
Hilses Du atter med jublende Mund
Deilige Sund!
