Snart bortile Livets Dage,
de i Glæde nydes maa;
hvad man ej kan faae tilbage,
maa den Vise spare paa.
De fleste paa Jorden er Daarer,
de bortødsle Tiden med Fjas:
den bedre Deel jeg mig udkaarer,
og bruger den her ved mit Glas.
Snart bortile Livets Dage etc.
Men søg ej Din Klogskab i Bøger,
Du læser Dig galere der:
Nej, jeg den i Flaskerne søger,
Vor Vibe han fandt den jo her.
Snart bortile Livets Dage etc.
Lad andre om Jorden omfare,
og spilde paa Rejser der’ Tid;
vi lade, for Tiden at spare,
os Vinene bringe herhid.
Snart bortile Livets Dage etc.
Med Græsk og Latin mig at bryde,
det Indfald jeg ingentid faaer;
min Viintapperdreng er en Jyde,
min Donna vort Mo’ersmaal forstaaer.
Snart bortile Livets Dage etc.
Historier lære vi ikke,
de er’ jo kun lidet at troe;
vi heller vil lære at drikke:
i Vinen skal Sandheden boe.
Snart bortile Livets Dage,
de i Glæde nydes maa;
hvad man ej kan faae tilbage,
maa den Vise spare paa.
Naar engang vort Liv sig bortsniger,
vi have den Trøst i vor Grav:
”Hos Druer og Venner og Piger
vi ærlig tog Nytte deraf.”
Rahbek.