Vore elskte Søstre leve
Mel.: Navnløs Salighed jeg finder.
Mel.: Navnløs Salighed jeg finder.
Vore elskte Søstre leve!
Brødre! stemmer i med mig!
For enhver den Ædle svæve,
som han har udkaaret sig:
Ingen dermed sig undskylde,
at hans Tid ei kommen er;
hver, som Venskabs Lov kan hylde,
elske! thi han er det værd.
Bort fra os, hvo grusom krænker
den, ham Haand og Hjerte gav!
Han gjør Hymens Baand til Lænker,
Ægteskab til Elskovs Grav.
Bort med hver, som falsk kan svige
den, der var ham kjær og huld!
Hvo bedrage kan sin Pige,
er som Ven ei prøvet Guld.
Leve hver en ædel Mage,
som sin Mand er huld og tro,
lindrer ham de mørke Dage,
og forsøder ham de froe!
Hvem en saadan Viv er vorden,
og der føler hendes Værd,
han har Himlen her paa Jorden,
han er Glædens Giver kjær.
Leve Pigen, som indtager
ømme Yngling, uden Svig,
og hans Sjel til Dyden drager,
ved at drage den til sig!
Mangen Ynglings Skytsgudinde
en elskværdig Pige var:
Hvo kan blive Dyders Fjende,
som hun elsker, og hun har?
Lever længe lykkelige,
elskte Koners ømme Mænd!
Hver, som sukker for sin Pige,
vorde elsket ømt igjen!
Hver, hvis Blik end’ fri omsvæve,
snart i Amors Lænker gaae!
Alle vore Søstre leve,
de vi har, og end’ kan faae!
Rahbek.