For i et Exemplar af Figaros Giftermaal til
For i et Exemplar af Figaros Giftermaal til
Susanne Bournonville
der havde foræret Oversætteren, Mad. Møllers Portrait
der havde foræret Oversætteren, Mad. Møllers Portrait
Saa kiær en Gave Walthers Billed er
— Og dobbelt kiær den er af Deres Hænder —
Det een Tid dog — jeg ærlig det bekiender —
End havde havt for mig langt større Værd.
Om jeg forsager da Thalias Caroline?
Nei denne Tryllerøst, det Blik, det Smiil,
Den Aand, den Ild, det Liv i hver en Mine,
Jeg evig mindes, evig hylde vil.
Det tit min Længsel var i Savnets Dage,
O! havde jeg da havt hiint Skilderie,
Hvad Rigdom havde jeg da havt deri!
Men da vor Skueplads nu hende har tilbage,
Da som Susanne nys vi hende saae,
De ganske sikkert selv mig vil tilstaae,
V’d Siden af Originalen maae
Mig mindre skiønt og kiært et Billed blive.
Gid Muserne, som gunstige nu give
Vor Scene Walther ung og skiøn igien,
Og længe lade hende pryde den!
Og skiænke hende Skiønnere, som sætte
Fortiente Priis paa mageløse Værd,
Og rose det i bedre Vers end dette,
Skiøndt ikke bedre meente, end det er.
1796.
K. L. Rahbek.