Du Abekat! som grunder alle Dage
Mel.: Jeg er en Mand, som har saa vidt omvandret.
Mel.: Jeg er en Mand, som har saa vidt omvandret.
Du Abekat! som grunder alle Dage
paa, naar en dansk Regent hed Godofred,
hvorlangt der er fra Odin til Rolf Krage
:|: Et cætera, hvad kommer sligt os ved? :|:
men hvor Man bedst den kjære Viin kan give,
hvor til sin Punsch Man helst skal hente Rom,
hvorledes vi vor Aften skal fordrive,
:|: see! saadant bryder du dig intet om. :|:
Nei Glas, Hr. Vært! og Viin, som aldrigsviger,
og skaal paa Skaal! for hvem? ih nu lad see,
jo først en Skaal for alle smukke Piger!
:|: saa for mig selv, og saa for Muserne! :|:
Ja Muserne et oprømt Hjerte ynde;
altsaa, min Ven! en Skaal for hver af dem!
I Sang, i Sind harmonisk vi begynde,
:|: og Gratiernes Skaal naar vi gaae hjem: :|:
Hvi skulde vi i bitter Sorg udbryde?
Hvi gjøre suur, hver Time dobbelt lang?
Nei! høit og rask galt vor Stemme lyde!
:|: Den gustne Naboe ærgres ved vor Sang! :|:
Enhver af os har sin tilbedte Pige,
vort Liv, vor Fryd var uden Elskov Fjas.
Altsaa min Ven! en Skaal foruden Lige!
:|: Min elskte Chloris Skaal af fulde Glas! :|: