Du den og den Ting maa attraae,
naar du den naaet har,
snart vil du lede til den saae,
den være nok saa rar.
:|: Af Viin ikkun kjed bli’r man ei. :|:
Selv Skjønhed dig en Bunde slaaer
og gjør dig hjertesyg;
men hav du hende et Par Aar
hun dig vil synes styg.
:|: Af Viin ikkun kjed bli’r man ei. :|:
En Rang dig synes ønskelig;
sæt! at du faaer den nu.
saasnart Man Rangskat kræver dig,
din Daarskab bander du.
:|: Af Viin ikkun kjed bli’r man ei. :|:
Til Guld og Grunker staaer dit Sind,
du naaer dit Øiemed;
men fik man ei for Penge Viin,
snart blev du af dem kjed.
:|: Af Viin ikkun kjed bli’r man ei. :|:
Erobre dig hvert Folk, hvert Land,
deraf Man og bli’r kjed.
Du husker Diocletian,
og Carl den Femte med.
:|: Af Viin ikkun kjed bli’r man ei. :|:
Af Viser have vi en Skat,
saa rig; men om vi faaer
vor Rahbeks Drikkeviser fat,
vi Vrag paa Resten slaaer.
:|: Af Viin ikkun kjed bli’r man ei. :|:
Til Rahbeks Priis ved Glassets Lyd
vor Sang sig hæve glad!
Han lærte os ved Viinens Fryd
saa mange glade Qvad.
:|: Af Viin ikkun kjed bli’r man ei. :|: