Til hans Ven og Svoger W. Rothe
ved hans Udenlandsreise Aaret 1825.
ved hans Udenlandsreise Aaret 1825.
Ei Guld har min Haand og ei Sølv jeg formaaer
At medgive Vennen i Minde,
Men hvad jeg kan give af Hjertet du faaer,
Skjøndt kraftigt det lever derinde:
Hvad Hjerterne føle i Hjertet kun boer,
Og ei mægter Tungen at føre det Ord .
Saalænge som Livet end smiler Dig huldt,
Og Lykken Dig funkler imøde,
Saalænge Dit Hjerte af Glæden er fuldt
Og nagende Sorger er døde
Saalænge at leve o Himmel, ham giv!
Saalænge lad Thora omkrandse hans Liv!
Den fraadende Bølge om glidende Stavn
Vil føre Dig frem og tilbage.
Og styrer Du kjæk end fra Kjærligheds-Havn
Du mindes den dog alle Dage —
Ja hvor Du end flytter Din Fod og Din Arm,
For Danmark og Thora dog blusser Din Barm.
En Rose der dufter i Liv og i Død,
Fuldvel og den Rose Du kjender,
Dens Skjær er som Kærligheds Farve saa rød
Som Luen i Hjerterne brænder,
Og evigt den dufter i Hjertet saa huld,
En Evighedsrose blandt Blomster af Muld.
En Stjerne der funkler i Liv og i Død,
Fuldvel og den Stjerne Du kjender.
Den flammende qvæger som Hjerternes Glød,
Naar Øiet mod Himlen Du vender,
Den Stjerne os leder paa Land og paa Hav,
Den Stjerne og funkler i Liv og af Grav.
Den Rose Dig dufte ihvor Du end gaaer,
I Dal og paa Fjeld og paa Bølge.
Saalænge den Stjerne paa Himmelen staaer,
Dens ledende Funklen Du følge.
Din Kjærligheds-Stjerne Dig føre til Havn
Til Kjærligheds-Gammen i Kjærligheds-Favn.