»Hvor jeg dog dig elsker højt!
sagde Katten.
»Jeg har siddet ved dit Hul
hele Natten.
Kom dog op til mig en Gang
af din Grotte!
Jeg skal favne, kysse dig,
søde Rotte!«
Rotten kun til Hullets Kant
op sig vover:
»Tak for al den Artighed,
du mig lover!
At du favned mig, det tror
jeg til visse;
men du favner lovlig haardt,
søde Misse!«