Jeg beder Naadens Gud i Løn saa tit:
„Und mig, naar Lyset paa det sidste brænder
at se et elsket Aasyn nær ved mit
og føle Tryk af varme, gode Hænder!
Jeg beder tiest dog, at han, som gik
med Dødens store Angst hin Nat i Haven,
maa staa mig nær og minde ved sit Blik
om Glansen Paaskemorgen over Graven.
Bo, Jesus, under mit og mines Tag,
lys op, naar mørkt det bliver i Alkoven,
og følg mig paa den store Flyttedag
til et af dine mange Rum foroven!