Mørket lister frem deroppe
under Kirkeloftets Bue.
Duft af Røgelse og Kerter
bølger om Madonnas Alter.
For Madonnas Blomster-Alter
knæle de, som svarlig grue,
bede, at de pinte Hjerter
maa faa Fred paa hendes Forbøn.
Bad jeg end, Madonnas Forbøn
lindred vist ej mine Smerter,
de, som med min Længsels Lue,
vokser for hver Dag, der rinder. —
Hvad i Liv og Død mit Hjerte
længes efter, ønsker ene
vilde Gud af lutter naadig
Fadergodhed mig formene. —