mand og kvinde —
sort firkantet sofa
med blege blomster —
det store lys er slukket —
en svag lampe brænder
gult —
de kysser hinanden
længe —
de knuger hinanden
haardt —
som om der var noget,
der ikke maatte være —
hun har bare skuldre —
bryster
igennem tyndt grønt tøj —
han piller kælent
ved underkjolen —
hun blir rød og alvorlig:
hvor det er svært at være
ung —
maa ikke —
tør ikke —
han kysser længe —
smiler:
det er der jo ikke noget at gøre ved —
hun sukker —
og saa var der ikke mere —