Sjette Scene.
Aurora. Balliot.
(En Page aabner Døren for Balliot, der træder ilsom ind.)
Balliot.
Fyrstinde — Naadigste Prindsesse! Tilgiv,
Men alt i Slottet Raadet er forsamlet,
Og ikkun faa Minutter er tilbage
Før Timen slaaer — den store Time, da
Ifølge Eders høie Faders Villie
Hans Testament skal aabnes og forkyndes.
Aurora.
Jeg staaer beredt at følge Jer til Raadet.
Kun først et Spørgsmaal: Siig, Hr. Marschal, blev
Som jeg befaled, andre Folk sendt ud,
At søge Pagen og hans Søster?
Balliot.
Ja,
I hundredviis nu streifer Folk omkring
Til alle Kanter.
Aurora.
End kom intet Bud?
Balliot.
Nei, Eders Høihed.
Aurora.
Heller Intet hørte
I fra den gamle Ridder og Hr. Billo?
Balliot.
Nei, Eders Naade.
Aurora (for sig).
Ha, hvad skal jeg tænke?
Med hvert Minut, min Frygt faaer større Magt.
Hvad kan dem være mødt? Hvor er de flygted ...
Balliot.
Hun er distrait ... Hvis Eders Høihed ... Hm!
Det høie Raad ... Det høie Testament —
Aurora (vender sig mod ham).
I mener, det er høie Tid — Velan!
(Idet hun vil gaae, træder en Page ind.)
Pagen.
Ridder Carocco ønsker Audience.
Aurora.
Carocco! Ha, fra Skoven kommer han.
Lad strax ham komme!
(Pagen bort.)
Balliot.
Naadigste Fyrstinde!
Knap to Minutter er endnu tilbage
Aurora.
Strax, strax Hr. Marschal! Kun et Øieblik!
(Gaaer den indtrædende Carocco imøde.)