1.
See, hvor Solen gylden smiler
Høit i Luftens klare Blaa!
See, hvor Skyen fremad iler
Som en Fugl med Vinger paa!
Lyt til Klangen
Nu af Sangen,
Som med Toner
Deilig fylder Lundens Kroner —
Al den Jubel skal forgaae!
2.
Seer du Rosen hist, den røde,
Hvori Lyset straaler klart?
Disse Blade, o hvor bløde!
Dette Bæger, o hvor zart!
Frisk i Luften
Stiger Duften
Fyldt med Sødme;
Rose, fuld af Lys og Rødme!
Al din Skjønhed visner snart,
3.
Hist det sidste Purpur svinder,
Dagens Konge drager hjem;
Og den blanke Nat oprinder,
Deilig Maanen glider frem.
Tusind mindre
Stjerner tindre
Fjernt og rolig
Paa den ætherklare Bolig —
Ak, en Taage stjulte dem!
4.
Træd herind, ved Glands af Hjerter,
I den tonefyldte Sal,
Hvor de ungdomsfriske Hjerter
Føde Drømme uden Tal;
Kraftig Varmen
Hæver Barmen,
Øiet funkler,
Ingen Sky dets Smiil fordunkler —
Sorgen dog det ende skal!
5.
Dette underfulde Billed,
Som i Dandsen svæved sidst;
Som til Hvile nu sig stilled
Ved den ranke Pille hist;
Dette Hjerte,
Frit for Smerte,
Som saa herligt
Første Gang sig aabner kjærligt,
Brister, ak, om stakket Frist.
6.
Hør, hvor Tiden nu sin Tunge
Blandt de Gamle løser fri:
Ogsaa vi var eengang unge,
Glands og Ungdom er forbi!
Tidens Strømme
Alle Drømme
Skal forandre:
I skal rives fra hverandre,
Falme og forgaae som vi.